"

MaltClub - Oktober 2020


MaltClub - oktober 2020

Her kan du se de øl der var med i MaltClub ølkassen i oktober måned.

 

Brouwerij Frontaal x Dugges Bryggeri, On a Whim (Orange Marmalade Barley Wine)

Land: Holland

Bryggeri: Brouwerij Frontaal & Dugges Bryggeri

Type: Barleywine

Alkoholprocent: 11%

Beskrivelse: En spændende øl opstået i samarbejde mellem det hollandske bryghus Brouwerij Frontaal og svenske Dugges Bryggeri. Sammen har de skabt denne orange marmelade barley wine som er fuld af sødme og forskellige typer af humle. Som navnet antyder har øllen en kraftig smag af appelsin og marmelade - hvilket giver et spændende tvist til øllen.

 

Frederikshavn Bryghus, En Ommer

Land: Danmark

Bryggeri: Frederikshavn Bryghus

Type: Pale Ale

Alkoholprocent: 4,8%

Beskrivelse: Navnet på øllen hentyder ikke til at der her er tale om en dårlig bryg - tværtimod har Frederikshavn Bryghus skabt en øl som øldrikkere bestiller igen og igen. Deraf navnet "En Ommer". Øllen er skabt af brygmester Tom Schafferhans for at fejre forårets skønne farver. Derfor har øllen en karakteristisk glødende orange farve, som symbol på den kommende sol over det danske land. Øllen har fine toner af mandarin og hyldeblomst.

 

Amager Bryghus, Hr. Frederiksen

Land: Danmark

Bryggeri: Amager Bryghus

Type: Imperial Stout

Alkoholprocent: 10,5%

Beskrivelse: En potent øl med stor personlighed fra Amager Bryghus med masser af brændt malt og karakteristisk bitterhed. Øllen består af hele 8 forskellige typer malt som giver øllen den mørke farve og eksteme fylde. Øllen bør nydes langsomt og kan sagtens erstatte et godt måltid mad. Hr. Frederiksen er opkaldt efter en ven af huset hos Amager Bryghus.

 

De Achelse Kluis, Achel Blond

Land: Belgien

Bryggeri: De Achelse Kluis

Type: Belgisk stærk blond, Trappistøl

Alkoholprocent: 8%

Beskrivelse: De fleste har stiftet bekendtskab med De Achelse Kluis og kender flere af deres øl. Bryggeriets historie strækker sig også helt tilbage til 1648, da hollandske munke byggede et kapel i Achel. Den første øl blev brygget på stedet i 1852 og 19 år senere blev det tidligere kapel omdannet til et trappistisk kloster med ølbrygning. Achel Blond er en delikat øl med duft af belgisk gær, citrus og en let krydre duft af malt.

 

Ebeltoft Gårdbryggeri, I Am Triple

Land: Danmark

Bryggeri: Ebeltoft Gårdbryggeri

Type: Belgisk tripel

Alkoholprocent: 9,3%

Beskrivelse: Ebeltoft Gårdbryggeri ligger smukt placeret i Nationalpark Mols Bjerge ved Hyllested Skovgårde. Med deres "I Am Triple" får du en yderst smagfuld belgisk tripel med en god maltet og krydret duft. 

 

Anarchy Brew Co., New Age Crisis

Land: England

Bryggeri: Anarchy Brew Co.

Type: Session IPA

Alkoholprocent: 4,8%

Beskrivelse: En session IPA lavet med El Dorado, Centennial, Columbus og Azzacca humle fra det engelske bryghus Anarchy Brew Co. Øllen bærer præg af moden tropisk frugt og giver en glat cremet følelse i munden. Eftersmagen er let bitter.